Psykoterapi
Hvad er psykoterapi?
Hos KielsTerapi i Søborg handler det om dig og det, der fylder i dit liv.
Psykoterapi kan være en støtte, når livet føles svært, eller når du ønsker at få større indsigt i dig selv og dine mønstre. Sammen skaber vi et trygt og nærværende rum, hvor du kan arbejde med tanker, følelser og relationer, og hvor der er plads til hele dig.
Målet er at hjælpe dig med at finde klarhed, bearbejde svære oplevelser og styrke dit psykiske velbefindende, så du kan møde livet med mere ro og balance.
Hvorfor gå i psykoterapi?
Jeg har selv haft stor glæde af terapi i mange perioder i mit liv, og det har været afgørende for mig i processen med at navigere i tilværelsen – både i forhold til mit brud med det missionske miljø, jeg har været en del af, og i forhold til min relation til vigtige mennesker i mit liv.
Formålet er i store træk at få indsigt i sine egne mønstre, opdage skjulte ressourcer hos sig selv, finde balance mellem egne behov og andres behov samt udvide sin evne til at være med det svære – både hos sig selv og andre.
Vi oplever alle, at livet ikke altid går lige ud ad landevejen, men bugter sig ud og ind ad behagelige og ubehagelige små stier og veje. Nogle af os kan have svært ved at finde vejen i det virvar af stier og krinkelkroge, som livet byder på.
Ud over det bærer vi alle på en bagage, som kan have stor indflydelse på, hvor let eller svært det er for os at navigere i vores indre og ydre landskab. Derfor kan det være hjælpsomt for den enkelte at have én at gå vejen med i en periode, så man på sigt bliver bedre i stand til at navigere i livet – og får hjælp til at lette tyngden af sin bagage.
Hvilke typer udfordringer kan psykoterapi hjælpe med?
Psykoterapi kan støtte dig i mange forskellige typer af udfordringer – både dem, der opstår i relation til andre, og dem, der er mere indre og personlige.
Her er nogle af de temaer, jeg især har erfaring med, enten fra mit eget liv, mit netværk eller mit arbejde med børn og deres forældre:
- At bryde med fællesskaber præget af negativ social kontrol og indoktrinering: Eksempelvis at forlade et religiøst, politisk eller andet fællesskab og finde sin egen vej i livet.
- Queer, LGBT+, kønsidentitet og seksuel orientering: Udfordringer omkring kønsdysfori, at finde sin plads i forhold til identitet, eller at navigere i samfundets forventninger.
- Forældrerollen, når man har et barn med funktionsnedsættelse: Herunder de særlige krav og følelser, der kan opstå i en sådan situation, og hvordan man som forælder kan passe på sig selv samtidig.
Psykoterapi kan hjælpe dig med at forstå og bearbejde komplekse følelser, finde dine styrker og skabe klarhed i svære situationer. Uanset hvad du står i, er målet at støtte dig i at finde balancen og retningen i dit liv.
Vil du høre mere om psykoterapi?
Er du klar til at tage det næste skridt, eller har du spørgsmål om psykoterapi?
Jeg vil gerne høre fra dig. Ring på 60 78 72 99 eller send en mail til kontakt@kielsterapi.dk, så vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.
Min klinik ligger i Søborg, ikke langt fra Gentofte, Gladsaxe og Nørrebro. Jeg glæder mig til at høre fra dig!